Wolfpack Basketball taber sidste kamp mod Horsens IC

Onsdag aften i Herlevhallen tog Wolfpack Basketball mod ligaførende fra Horsens IC. Kampen var grundspillets sidste, og Horsens havde en førstplads i Basketligaen at forsvare, hvilket også kunne ses på deres startende 5 spillere som var Shannon Hale, Kevin Ricky Larsen, Frederik Rungby, Vedran Borovcanin og Derrick Wilson. Hos ulvene var der genvalg til alle spillere fra kampen mod Næstved, eneste ændring var, at Oliver Strøh grundet en mindre skade, var gledet ud af holdet og Aleksander Nedic var tilbage på holdet og i starting lineup. For uden ham var det som vanligt Durell Vinson, Michael Martin. George Kofi Berling og Morten Bülow der var startende spiller for Wolpack Basketball. På bænken har Thomas Quaade taget sig en velfortjent ferie og Adrian Moss er coach med Claus Strøh ved sin side.

Durell Vinson vinder kampens tipoff, og George Kofi Berling har den første scoring. Horsens eksekverer efterfølgende ekstremt effektivt og kan på sikrer skud og dominans under kurven bringe sig i front med 8-18 efter 4 minutter spil. Store Kevin Ricky Larsen er svær at holde under kurven og kommer let til straffelinien, da han fejles. Horsens starter i 2-3 zone, hvilket egentlig giver god plads til Wolfpacks skytter. Træfsikkerheden er dog ikke det højeste i starten men efter 6 minutter sætter George Kofi Berling den første 3 pointscoring til 11-20. Den udligner Shannon Hale dog lige så hurtigt til 11-23. Derrick Wilson er aggressiv for HIC og svær at holde. Han dominere de næste par minutter med hurtige raids. I den anden ende er det Wolfpacks skytter der kommer fri og Aleksandar Nedic fejles på skuddet af Shannon Hale. Med 8 minutter spillet er stillingen 17-27 til HIC. Perioden slutter som den starter. Horsens søger til Kevin Ricky Larsen mens det er Durell Vinson der slutter godt af med 4 point for Wolfpack. Stillingen var 21-33 efter første periode. Topscorer for hjemmeholdet var George Kofi Berling med 9 og Aleksander Nedic med 6. For HIC er det Frederik Rungby med 9 og Kevin Ricky Larsen med 8.

I anden periode sætter begge hold farten lidt op. Wolfpack kan reducere på gode scoringer af Durell Vinson og Morten Bülow. I den anden ende er det stadig Kevin Ricky Larsen der kommer for tæt på kurven og han må igen fejles. Han bringer HIC foran med 27-36 efter 2 minutter. Durell Vinson dominere med gode cuts mod kurven og får lagt gode scoringer i. Med 4 minutter igen er HIC kun foran med 7 point og Wolfpack er godt med i kampen. 41-46 til udeholdet. Durell Vinson har nu 13 point i kampen. Wolfpack har efterfølgende svært ved at komme hurtigt tilbage i forsvaret og det straffer HIC prompte med 2 3 pointscoringer af Shannon Hale og Derrick Wilson. HIC er foran med 41-52 med 3 minutter tilbage af perioden.

Tredje periode starter med en fri 3 point scoring af Durell Vinson. HIC øger tempoet og særligt Frederik Rungby viser at han er kommet for at spille. Sammen med Shannon Hale er han hård ved ulvene i de næste minutter og udbygger HIC forspring til 51-75 med 6 minutter tilbage af perioden. HIC er fortsat i helbanepres hvilket giver nogle svære angreb for Wolfpack, da de relativt hurtigt må afslutte når de er kommet op i angrebet. Wolfpack sætter de unge spiller på banen og giver dem gode og vigtige minutter. Danijel Marsenic sætter 3 point og HIC begynder at løbe hurtigt. Med 3 minutter tilbage af perioden er HIC i front med 61-84. Wolfpack giver debut til Jonas Jessen fra U19 holdet og der er nu 5 spillere fra U19 holdet der har været på banen. Durell Vinson slutter perioden af med god kamp under kurven og HIC bringer sig lidt yderligere foran med 65-91. For Wolfpack er det Durell Vinson med 23, George Kofi Berling med 11 og Morten Bülow er nu oppe på 10 point. HIC har Kevin Ricky Larsen med 22 og Derek Wilson med 18 point.

I fjerde periode har Jonas Jessen sine første 2 point for Wolfpack. Der bliver spillet mere tilfældigt men det forhindre ikke George Kofi Berling i at lave sit 14 point i kampen, hans højeste scorer i år. Michael Martin viser aggressivitet og stjæler 2 bolde og fejles med 2 straffeskud til følge. Han når også 10 point. Efterfølgende er det Jonas Jessen der igen kan ligge point i kurven hans fjerde. Med 6 minutter tilbage rammer Reggie Agbeko 100 for HIC og stillingen er 78-100 til HIC. Næste scoring fra Wolfpack er fra endnu en U19 spiller da Marcus Sampson sætter 3 point. Horsens spiller også bredt og giver debut til Bakir Serdaravic. Oscar Jørgensen er også på banen og sætter 5 point hans første fra baseline. Spillet flyder fortsat lidt tilfældigt men ingen holder sig tilbage fra scoringsforsøg. Wolfpack reducerer HIC føring en smule og med 1 min tilbage af kampen er stillingen 86-109 til de gule fra Jylland. Kampen rinder ud og anfører Niki Tamjidi kan sætte ulvenes sidste 2 point på tavlen. Kampen slutter med den forventede Horsens sejr på 22 point 88-110

For Wolfpack Basketball have Durell Vinson endnu en double-double med 25 point og 11 rebound. George Kofi Berling havde næstflest med 14 point, Michael Martin havde 11 og der var flotte 10 point til Morten Bülow. For HIC havde Kevin Ricky Larsen 22 og Lawrance Alexander og Derrick Wilson delte 18 point, mens der var 14 til Shannon Hale.

Af nøgletal skal nævnes at Wolfpack vinder kampen om rebound med hele 44-30. Desværre var scoringsprocenterne for lave i dag til en sejr da holdet kun sætter 41% af sine skud mod HIC 57% Wolfpack spiller i kampen med hele 5 spillere på bare 19 år, hvilket må være et stort kadeu til ungdomsarbejdet i BMS/Wolfpack Basketball.

Nu venter så en kvartfinaleserie mod Bakken Bears i de kommende uger, og vi ser frem til at byde jer indenfor i Herlevhallen til den.

 

By | 2018-03-16T10:41:40+00:00 March 14th, 2018|News|0 Comments

Leave A Comment