Klubben

Wolfpack startede som hold i 1. division i sæsonen 2015/16 som et klubsamarbejde mellem BMS Herlev og Glostrup Basket efter at Falcon udtrådte af ligasamarbejdet Copenhagen Wolfpack i sæsonen forinden. Den nye klubkonstellation gav anledning til en genopbygning af organisationen bag Wolfpack og en gentænkning af konceptet Wolfpack.

Fundamentet til at komme videre er stadig solidt, og både bestyrelse og styregruppe ser positivt på den kommende sæson. Ambitionen er stadig den samme: at opbygge et elitehold, der på kort sigt kan gøre sig gældende i basketligaen.

Wolfpack har et stort netværk af klubmedlemmer, frivillige og sponsorer, som støtter op om holdet og som er med til at gøre afviklingen af hjemmekampe underholdende og til en god oplevelse.
Udvikling af talenter inden for BMS Herlev Baskets egne ungdomsafdelinger har stort fokus, og ambitionen er at nogle af spillere kommer til at spille på Wolfpack-holdet..

Et stærkt fundament
Wolfpack Basketball er elite overbygningen af basketball klubben BMS Herlev.
Det tætte samarbejde mellem Wolfpack og BMS Herlev er det stærke fundament for at Wolfpack eksisterer.
Et eksempel på det tætte samarbejde er, Wolfpack Basketballs mange unge spillere der også er på henholdsvis U19 & U17 holdet. Marcus A. Sampson, Danijel Marsenic, Alexander Nedic, Morten Bülow og Jonas Jessen. Alle spillere der stadig er registeret som ungdomsspillere og har haft deres opvækst i BMS/Herlevs Ungdomsafdeling.