BL kampe live for 60 kr. om måneden

Fanseat, Danmarks Basketball Forbund og Basketligaen har indgået et partnerskab omkring at tilbyde livestreaming af Basketligaen og udvalgte pokal- og landskampe i de kommende tre sæsoner, med start i september 2018. Samtidig sendes landskampe, pokalfinaler og Basketligaens finaleserie fortsat på TV 2 SPORT, mens Fanseat har disse kampe on-demand.

Basketfans i Danmark og hele Europa kommer til at kunne se livekampe fra Basketligaen. Der vises kampe fra både grundspillet og slutspillet, mens finalerne vises live på TV 2 SPORT og on-demand på Fanseat.

Alle kampene vil være tilgængelige live og on-demand på Fanseat–www.fanseat.com. Her kan fans se Basketligaen, udvalgte pokal- og landskampe, sammen med andre kampe fra rundt i Europa, inklusiv den finske basketliga Korisliiga, Mestis (den finske ishockey liga), Ligue Magnus (den franske ishockeyliga) og flere andre. I alt vises over 2000 kampe om året. Fanseat koster 7.99€ (60 kr) om måneden, med de første 14 dage gratis.

Se programmet og meget mere på https://goo.gl/cVNZou