Spiller skifter klub

Der er med ærgerlse at vi idag må meddele at klubbens U19- & Basketligaspiller Danijel Marsenic har valgt at skifte klub til Stevnsgade.

Danijel Marsenic kommer ud af BMS Herlev´s ungdomsafdeling hvorfra han har spillet siden han var U10 spiller. Danijel blev inkluderet i Basketligatruppen i November måned 2017, hvorfra han fik sin debut af Head Thomas Quaade i 15 Februar 2017 mod Svendborg Rabbits. Siden er det blevet til 12 kampe for BMS Herlev Wolfpack´s bedste Herrehold i Basketligaen.

Danijel Marsenic fortalte trænerteamet efter Fredagens kamp at han har valgt at skifte til Basketligaens nummer 9 Stevnsgade for at få bedre udviklingsmuligheder. Danijel kender træneren der også træner Montenegro´s U18 Landshold og har vurderet at skiftet kan udvikle ham mere.

Sportsdirektør Tommy Nielsen:

“Jeg er rigtig ærgerlig over denne situation, jeg oplever en klub som i den grad har talentudvikling og nogle rammer der er gunstige for talenter. Det er ihvertfald det vi går efter og med vores talentkommite, Sportschef for Ungdom & Head Coach der også træner U20 Landsholdet i Danmark syntes jeg at vi er godt på vej”

“Mest af alt vil jeg ønske Danijel held og lykke, jeg håber virkelig at hans valg bærer frugt og at han fortsætter den linærer rejse med sin basketudvikling han har haft her i klubben”

Sportschef Jesper Lundin:

“Det var et trist øjeblik, da jeg/vi modtog beskeden fra Danijel om at han skifter til Stevnsgade. Danijel har været i klubben altid. Han har klubbens DNA i årerne, og det er uvirkeligt, at han skal spille for en anden dansk klub”

“Danijel har alle dage været guld værd både på og udenfor banen, så det er med en tåre i øjnene. Vi er bestemt ikke enige i, at det bedste for Danijels udvikling er et klubskifte til Stevngade, men accepterer Danijels valg”

“Vi vil savne Danijel, og håber at se ham i vores trøje igen en dag”